Lidt om de der “Ingefærshots”….

“Har du læste denne?”

Spørgsmålet tikkede ind på Face Book her i formiddags, da jeg sad og arbejdede på kontoret – Marianne var faldet over en artikel fra Coop.

Grine kunne jeg ikke lade være med – vi vidste begge, hvad Marianne diskret hentydede til.

Ingefærshots er muligvis sunde – men ikke i for store mængder;

På et tidspunkt lavede jeg dem selv – de smager ifølge mine smagsløg aldeles fremragende.

Ifølge mine kilder, som jeg havde på daværende tidspunkt, er ingefærshots SUNDE og dermed BASTA!

Og dermed – da de er SUNDE – så måtte “10 gange noget sundt” helt bestemt være “10 gange så sundt” – var min antagelse – og det var ikke just så smart.

Nå, ovennævnte artikel er måske lidt mere på rette spor 😉

Det korte af det lange:

Over nogle dage drak jeg ingefærshots i ALT for store mængder – og det kan jeg så skrive under på IKKE er sundt.

Jeg kom ganske enkelt til at ligne et sandt Halloween monster – jeg slog ud i ansigtet og på kroppen med de mærkeligste pletter og knopper.

Kønt var det ikke – og det der med at handle ind i den lokale brugs var ikke “lige sagen” i de dage, hvor det stod på……

Men efter lidt selv-analyse af mulige årsager og sparring med hende medskribenten her på siden – ja så blev forbruget af ingefærshots nedsat – faktisk stoppet for en stund.

Ansigt og krop begyndte efter nogle dage at normalisere sig – den fejl begår Claus ikke igen 😉

Jeg kan som nævnt bestemt godt lide et ingefærshot – men den der oplevelse gider jeg så ikke igen: Artiklen ovenfor nævner en vigtig pointe – “alt med måde” 😉

 

“Super agers” – det er faktisk noget, der tales om i udlandet

Vi har tidligere været inde på, at den ældre del af befolkningen er godt på vej til at blive den mest købestærke gruppe i samfundet.

De mennesker, der bliver gamle i fuldt vigør (godt helbred med mere), er noget der forskes i og de går i udlandet under betegnelsen “Super agers”.

Herhjemme taler vi vist om “det grå guld” og den slags udtryk.

Magasinet Forbes har en ganske nylig artikel på engelsk om det her.

Hvorfor er det, at der bliver flere og flere ældre?

Det ser ud til, at de tætte sociale relationer og et enkelt glas i ny og næ har en stor indflydelse i følge den undersøgelse, der omtales i artiklen.

I en anden dansk artikel læste jeg forleden, at det er vigtigt, at komme ud af sin komfort zone og gøre ting man ikke er vant til for at bevare ungdommeligheden.

Alt i alt, gamle mennesker er et emne, der er fokus på her i landet, men også i udlandet – og det fokus vil nok næppe blive mindre i de kommende år.

GAMMEL

Claus er ikke så begejstret for ordet “gammel”. Han mener, at bruger man ordet gammel om sig selv, så har man opgivet ævret. På hans tidslinje kommer gammel som det sidste, lige inden døden.

Jeg har det helt anderledes. Jeg har ikke noget imod at være gammel, tænker det ikke som stadiet inden træskoene stilles.

Vi har haft flere herlige snakke omkring begreberne ældre og gammel.

Nu har jeg fundet en artikel, (en forfatter, der er interviewet om sin bog) der sætter en lille trumf på min holdning. Det er altid dejligt 🙂

Hun skriver bl.a,

-Vi taler om ældrehjælp, ældrebolig og ældreråd, men når vi hører og læser om dét at blive gammel, handler det ofte om, hvordan vi holder alderdommen på afstand – ikke om, hvordan livet som gammel faktisk leves. For mig klinger ordet ’gammel’ af visdom og livsindsigt.

En god artikel og jeg vil gerne læse bogen, så den kommer på ønskesedlen

Sådan føles det at blive gammel

Og fandt sørme en kronik, der handler om præcis emnet gammel/ældre. Igen har jeg det lange ben foran… jeg elsker det.

“Der er en pudsig finurlighed i det danske sprog: En gammel mand er ældre end en ældre mand. Ifølge den grammatiske logik og gradbøjningen af tillægsordet gammel ( – ældre -ældst) skulle en ældre mand ellers være ældre end en gammel mand.”

Gammel eller ældre

Tomatplanter

Om foråret kan der sættes mange planer op for havens planter.

Herunder tomatplanter.

Marianne var på besøg for nogle dage siden og skribenten fik en kraftig reprimande om, at der ikke var blevet vandet – og det er jo lidt kritisk her i sommerens tørke.

Nå, der blev vandet – og utroligt – tomatplanterne rettede sig faktisk – hvilket jeg havde udelukket muligheden for.

Men altså – her i dag kom der igen besøg af Marianne – og  reprimanderne blev ikke just mindre over den gentagne manglende vanding; Igen blev tomatplanterne reddet med haveslangen – og de rettede sig mirakuløst endnu engang.

Jeg tænker ikke, at jeg fremover her i sommeren tør undlade, at vande 😉

Om at holde sig frisk

Vi ved det jo nok alle sammen – og sådan er det jo med mange ting her i livet; Vi ved godt, hvad der er sundt og usundt.

Men nogle gange er det meget godt lige at få en “genopfrisker” – det kan for eksempel være ved at snakke med et andet menneske, læse en god bog eller en god artikel.

En god artikel om det at holde sig frisk er her: https://samvirke.dk/artikler/sadan-holder-du-dig-frisk-laenge

Før og efter

Nogen gange -læs ofte, glemmer man bare at dokumentere. Mangler desværre billeder af de fantastiske fremskridt. Men i mange graders varme, tænker vi nærmer os de 30, har Claus og jeg ordnet i hans have. Fjernet ukrudt, ryddet områder og svedt. Og da varmen endelig fik has på os, fik vi tænkt store havetanker i skyggen, Marianne har tænkt, og Claus tænker sit…. 🙂

Men faktum er at det altid er hyggeligt, at være to til det kedelige havearbejde, og store tanker er grobund for ideer.

Forventninger

Det er altid så nemt at have forventninger på andres vegne. Man hjælper hinanden, bliver ikke helt færdige og tænker, at det nok bliver ordnet senere, til næste gang man ses.

Men det er jo faktisk ikke rimeligt. For det første er det ikke sikkert tiden har været til det og for det andet er det slet ikke sikkert, at ideen bag det udførte har være samstemmigt. Hvad jeg har forestillet mig er ikke nødvendigvis hvad Claus finder vigtigt eller relevant.

Hele humlen er, at enten skal der forventningsafstemmes og man må være klar i sine udmeldinger, eller også må man glæde sig over hvad der ellers er sket.

Tænker det faktisk gælder i al interaktion mellem mennesker.

PS fra Claus: Mistanken falder på, at indlægget her er inspireret af en havebænk, der ikke er blevet sat frem…. 😉

Gamle skibe i Esbjerg – eller?

Tall Ship Race er en fornøjelig oplevelse at besøge!

I år gik turen til Esbjerg havn – og her var et mylder af mennesker.

De er imponerende de der gamle skuder – “gamle” tænkte vi – det er jo ligesom det, vi forbinder med sejlskibe.

Men så begyndte vi at se på dato og byggeår – nogle af de her store skibe var jo faktisk relativt unge – men det ene mere imponerende end det andet.

Mange børn havde naturligvis fået malet “sørøverklapper” rundt om det ene øje – det hører sig til!

Var der nogen, der tænkte på “Pirates of the Caribbean”?

Mange indtryk på en varm dag og på et tidspunkt bliver man mæt af indtrykkene fra alle disse store skibe fra mange lande – så vi gik en tur oppe i byen, inden turen gik hjemad.

Her var det underholdende at se på mennesker i gamle klassiske sømandsdragter.

Åbningen af hele arrangementet foregik med indsejlingen af et meget stort skib – og hvilket skue.

Oppe i den forreste mast stod mindst 30 mænd og gav den gas med taktfaste “OHØJ” råb ind til alle os, der stod på kajen.

Skibet standsede en stund, da det lå lige uden for den store menneskemængde – og her gav “dirigenten” på dækket en livsglad oplevelse, der både involverede publikum og de mange matroser oppe i masten.

Det medførte naturligvis stor applaus fra publikum – og imponerende var det.

En god dag på Esbjerg havn.